Announcing: BahaiPrayers.net


More Books by Bønner

Adskillelsens Ild
Aften
Bahá'í Bønner-Dansk
Beskyttelse
Besøgelsens Breve
Brevet Til Ahmad
Bønner For Undervisning Fra Den Guddommelige Plans Breve
Børn Og Unge
Den Døde
Den Hellige Søfarer
Enhed
Familier
Fasten
Fonden
For Den Døde
Frigjorthed
Helbredelse
Hjælp Og Støtte
Indskudsdagene
Kort Obligatorisk Bøn
Lang Bøn For Helbredelse
Lang Obligatorisk Bøn
Lovprisning Og Taknemmelighed
Menneskeheden
Middellang Obligatorisk Bøn
Morgen
Møder
Nytår
Pagten
Prøvelser Og Vanskeligheder
Standhaftighed
Tilgivelse
Troens Sejr
Undervisning
Åndelige Egenskaber
Åndelige Råd
Ægteskab
Free Interfaith Software

Web - Windows - iPhone








Bønner : Besøgelsens Breve
Besøgelsens Breve (#8150)

*Dette epistel læses ved Bahá’u’lláhs og Bábs gravmæler. Det benyttes også hyppigt ved højtideligholdelsen af Deres mindedage.

Lovprisningen, der er gryet fra Dit mest ophøjede selv, og herligheden, der har strålet ud fra Din mest funklende Skønhed, hvile på Dig, o Du som er Storhedens Manifestation og Evighedens Konge og Herren over alle, der er i himlen og på jorden! Jeg bevidner, at gennem Dig blev Guds herredømme og Hans rige og Guds majestæt og Hans storhed åbenbaret, og dagstjernerne af urgammel stråleglans har kastet deres lys i Din uforanderlige lovs himmel og Den Usete Skønhed skinnet frem over skabelsens horisont. Jeg bevidner endvidere, at ved blot en bevægelse af Din pen er Din befaling "Bliv" blevet iværksat og Guds skjulte hemmelighed blevet afsløret og alt skabt kaldt til live og alle åbenbaringer sendt ned.

Jeg vidner ydermere om, at ved Din skønhed er Den Tilbedtes skønhed blevet afsløret, og fra Dit ansigt er Den Attråedes ansigt strålet frem, og ved et ord fra Dig har Du sat skel mellem alt skabt og fået dem, der er Dig hengivne, til at stige op til Din herligheds tinde og de vantro til at falde i den dybeste afgrund.

Jeg vidner om, at den, der har kendt Dig, har kendt Gud, og den, der er nået til Din tilstedeværelse, er nået til Guds nærvær. Stor er derfor velsignelsen for ham, der har troet på Dig og på Dine tegn og har bøjet sig for Dit herredømme og er blevet hædret ved at møde Dig og har opnået Din viljes velbehag og kredset om Dig og stået foran Din trone. Vé den der har forbrudt sig imod Dig og har fornægtet Dig og tilbagevist Dine tegn og afvist Dit herredømme og rejst sig imod Dig og hovmodet sig for Dit ansigt og har bestridt Dine vidnesbyrd og er flygtet fra Din lov og Dit herredømme og er blevet regnet til de vantro, hvis navne er blevet indskrevet af Din befalings hånd i Dine hellige breve.

Før derfor, o min Gud og min Elskede, fra Din barmhjertigheds og Din kærligheds højre hånd Din nådes hellige åndedrag til mig, at de kan drage mig bort fra mig selv og fra verden til Din nærheds og Din tilstedeværelses boliger. Magtfuld er Du til at gøre, hvad der behager Dig. Du har i sandhed været den, der står over alle ting.

Guds ihukommelse og Hans lovprisning og Guds herlighed og Hans stråleglans hvile på Dig, o Du som er Hans Skønhed! Jeg bevidner at skabelsens øje aldrig har betragtet nogen mere forurettet end Dig. Alle Dit livs dage var Du nedsænket i et hav af lidelser. På et tidspunkt var Du i lænker og jern, på et andet truedes Du af Dine fjenders sværd. Alligevel, trods alt dette, pålagde Du alle mennesker at overholde, hvad der var blevet Dig foreskrevet af Ham, der er Den Alvidende, Den Alvise.

Må min ånd blive et offer for den uret Du led og min sjæl blive løsepenge for de lidelser Du bar.

Jeg bønfalder Gud ved Dig og ved dem, hvis ansigter er blevet oplyst af strålerne fra Dit åsyns lys og som af kærlighed til Dig har overholdt alt, hvad der blev dem pålagt, om at fjerne de slør, der er kommet mellem Dig og Dine skabninger og forsyne mig med det gode i denne verden og den kommende. Du er i sandhed Den Almægtige, Den Mest Ophøjede, Den Alherlige, Den Evigt Tilgivende, Den Mest Medfølende.

Velsign Du, o Herre min Gud, Det Guddommelige Lotustræ og dets blade og dets grene og dets kviste og dets hovedskud og dets sideskud, sålænge Dine mest fremragende betegnelser vil bestå og Dine mest majestætiske egenskaber vil vare. Beskyt det da mod angriberens onde anslag og tyranniets hærskarer. Du er i sandhed Den Almægtige, Den Mest Magtfulde. Velsign Du også, O Herre min Gud, Dine tjenere og Dine tjenerinder, der er nået frem til Dig. Du er i sandhed Den Mest Gavmilde, hvis nåde er uendelig. Ingen Gud er der uden Dig, Den Evigt Tilgivende, Den Mest Gavmilde.

-Bahá'u'lláh
-----------------------
Besøgelsens Breve (#8151)

Denne bøn, åbenbaret af ’Abdu’l-Bahá læses ved hans gravmæle. Den benyttes også ved personlig bøn.

*”Den der fremsiger denne bøn med ydmyghed og varme vil skabe glæde og lykke i denne tjeners hjerte; det vil være endog som at møde ham ansigt til ansigt.”

Han er den Alherlige!

O Gud, min Gud! Ydmyg og tårevædet løfter jeg mine bedende hænder til Dig og skjuler mit ansigt i denne Din tærskels støv, ophøjet over de lærdes kundskab og lovprisningen fra alle der forherliger Dig. Se nådigt på Din tjener, ydmyg og sagtmodig ved Din dør, med Din barmhjertigheds øjne og nedsænk ham i Din evige nådes hav.

Herre! Han er Din fattige og ringe tjener, tryllebundet og anråbende Dig, fanget i Din hånd, i inderlig bøn til Dig, i tillid til Dig, tårevædet for Dit ansigt idet han påkalder Dig, bønfalder Dig og siger:

O Herre, min Gud! Skænk mig Din nåde til at tjene Dine elskede, styrk mig i min tjeneste for Dig, oplys min pande med tilbedelsens lys i Din helligheds bolig og med bøn til Din storheds rige. Hjælp mig at være uselvisk ved den himmelske indgang til Din port og bistå mig i at være frigjort for alt inden for Dine hellige enemærker. Herre! Giv mig at drikke af uselviskhedens kalk, ifør mig dens klædning og nedsænk mig i dens hav. Lad mig blive som støv på Dine elskedes vej og giv, at jeg må ofre min sjæl for den jord, der er forædlet af Dine udvalgtes fodtrin på Din sti, o Herligheds Herre i det Højeste!

Med denne bøn påkalder Din tjener Dig ved daggry og ved nattetide. Opfyld hans hjertes ønske, o Herre! Fryd hans hjerte, glæd hans indre, tænd hans lys, at han kan tjene Din sag og Dine tjenere.

Du er Giveren, Den Medlidende, Den mest Gavmilde, Den Nådige, Den Barmhjertige, Den Medfølende.

-'Abdu'l-Bahá
-----------------------

Table of Contents: Albanian :Arabic :Belarusian :Bulgarian :Chinese_Simplified :Chinese_Traditional :Danish :Dutch :English :French :German :Hungarian :Íslenska :Italian :Japanese :Korean :Latvian :Norwegian :Persian :Polish :Portuguese :Romanian :Russian :Spanish :Swedish :Turkish :Ukrainian :